Min fred & jeg

Når jeg mærker ufred indeni eller omkring mig, søger jeg råd og vejledning hos Gud. Nogle gange skal jeg være stille og ikke sige noget, nogle gange taler jeg i det forum, hvori jeg er. Det vigtige er at skabe fred, ikke at bidrage til en situation bliver sat i kog og der skabes ufred.

For det kan være nemt bare at sige ”gør sådan og sådan, så løser det sig” og selv om ord er sagt med den bedste intention, er det ikke sikkert ordene forstås, som jeg vil - hos modtageren. Det er nok ofte sådan, at tingene kan eskalere, vi taler forbi hinanden. Også er der ingen fred.

I bønnen som Jesus lærer sine disciple (Fadervor) og som vi også alle kender, siger vi bla. "ske din vilje som i himlen, således også på jorden” – og ”forlad os vor skyld, som vi også vi forlader vores skyldnere”.

Der er en enorm fred i den bøn for mig. For deri bliver jeg vejledt til fred. Guds fred. Lader jeg Hans vilje ske, går det som regel meget bedre end, hvis jeg tvinger min egen vilje igennem. Når jeg forlader mine skyldnere, altså tilgiver dem som gør mig uret, så er der meget mere fred end, hvis jeg ikke tilgiver.

Jakobs brev kap 3 v 5-6 er et godt eksempel på hvorledes vi kan skabe fred, eller rettere ufred. Han skriver: ”På sammen måde er tungen kun en lille del af vores krop, men den kan sætte en lavine af begivenheder i gang. Som en lille gnist kan sætte en stor skov i brand, kan tungen med ondskabsfulde ord ødelægge hele vores liv, selv om den kun er en lille del af kroppen. Er vores tunge først sat i brand af ilden fra Helvede, så kan den ødelægge hele vores tilværelse”

I Biblen er der mange steder beskrevet, hvorledes vi kan opnå fred, men lader vi tungen tale med kærlighed og omsorg er freden omkring os.