Tro

Min tro & jeg

Stol på Herren af hele dit hjerte, følg ikke kun dine egne tanker. Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkedes for dig”.

Ordsprogenes Bog kap 3 v 5-6

Jeg har altid haft min tro. Min tro har altid haft mig. Ting kan ske og pludselig er det meget trygt, at have troen på Gud med sig.

Jeg blev mindet om min tro, da der i min familie og i mit private liv, skete rigtig mange uventede og udefrakommende udfordringer.

Disse satte dybe spor hos mig som menneske og ofte havde jeg svært ved at se, at omstændighederne i mit liv kunne blive bedre.

I 2022 fandt jeg tilbage til Gud. Jeg genfandt min tro og jeg genfandt troen på livet. For Gud tror på mig. Og jeg tror på Ham.

Jeg begyndte i samme år, at komme i en hus-menighed, hvor vi mødtes en gang om ugen, vi læste i Biblen og talte om teksterne.

Vi udvekslede vidnesbyrd, talte om livet, men talte hovedsageligt om Ordet og det vi får ud af, at lære Gud, Jesus Kristus og Helligånden bedre at kende.

Juni måned 2023 blev jeg voksen døbt. Det var en helt fantastisk dag sammen med min bibel-gruppe og min familie.

Jeg mærkede i den grad Guds nærvær.

Indeni mig var der sket noget. Jeg kunne mærke ord der gerne ville ud og ned på et stykke papir. Mine første digte minder mig om den samhørighed jeg fik og nu har med Gud… Han er altid med mig… ligegyldigt hvad. Det er stærkt at huske på. Han har min ryg, Han står bag mig og svarer, når jeg har brug for hjælp. Nu er mine digte kommet ud og flyve blandt jer, for det er ikke meningen de skulle være skrevet i en bog, på min telefon eller på computeren.

En vis Herre har skubbet til mig og givet mig en tro på, at disse ord skulle ud og gavne flere.

Digte om tro

18/8 2025
At vide

At være vis

Og vise det for andre

Hermed kan det vise sig

At de vil forandre

Deres vished

Fordi du dem viser

Hvad det er for en vis sandhed

Du i virkeligheden priser

 

En vished om

Hvad der bør vides

Og at den sandhed

Ikke kan bestrides

For lukker man først

For Guds vished op

Kan du være forvisset om

At den ikke hører op

 

For i Hans sandhed

Er der visdom at hente

Og den sandhed

Ville Han ønske alle kendte

For hvor ville verden

Dog et bedre sted blive

Hvis vi Hans visdom

Til hinanden ville give

 

 

Februar 25 ©BP
20/8 2025
Tillid

At have den fulde tillid til Gud

At ligge dit liv i Hans hænder

Er et valg du aktivt tager

Når du dig til Ham bekender

 

For nok kan verden

dig frem og tilbage tvinge

Men med Gud i dine tanker

Verden bliver lettere og ikke så ringe

 

For stoler du på Ham

Og lytter - for Han er sikker

Behøver du aldrig mere tvivle

Fordi din tillid hos Ham ligger

 

 

Februar 25 ©BP
18/8 2025
Hjemme

Den dag jeg står

ved himlens port og Gud spør’:

”Hvad har du for Mig i livet gjort?”

 

Da vil mit svar ærligt kunne være

”Med alt min tid har jeg gjort Dig ære”

 

 

Januar 25 ©BP